torsdag, desember 14, 2006

Skyggeskogen

Pulserende vener og verkende syn
Tinninger banker en verden i lyn
Liten, så liten skal jeg være stor
på gjengrodde veier hvor "kanskje" jeg bor


Nærmere, nærmere, mer intens
inn i min såreste skyggefrekvens
Sliten, så sliten av ugjorte ting
innhult av hverdagens evige ring

Fanget av tiden i ulvehylskogen
søk etter ro, labyrintmonologen
Ser tiden fra siden vibrerende stille
raser avsted, lar meg aldri få hvile.



















3 kommentarer:

Anonym sa...

Finst det tre som står drukna i vatn i skogen din (jf. "de dødes tjern"?)

Nytt skaudikt:

Tre gode vener tråkka rundt i skauen
Den eine var sprø
Den andre var gal
Den tredje var litt ustabil
Den fjerde hadde videokamera
Ikkje det at det fanst ein fjerde, men det var i det minst med eit videokamera
Dei gjekk rundt i skauen til alle i mils omkrets var skremt vekk
Så gjekk dei heim for å tulle med keramikk
Dunk

Anne Margrethe sa...

hehe... Moro minner! Nå fikk jeg lyst å se på den filmen! Lurer på hvem som var hvem av sprø gal og ustabil? Eller om det rulerte...

Anonym sa...

Stygt redd for at det rulerte kraftig. Kom ikkje her og påstå at eg korkje er gal, sprø eller ein smule ustabil;) Og det trur eg kanskje gjaldt for resten òg, så då så... Mine matematiste berekningar seier at viss det var ein fjerde person som holdt kamera, måtte ein av dei to andre (av dei tre som eigentleg var med) vere kombinasjonen av to litt ville sinnstilstandar samstundes - eller kanskje fjerdemann var både kameradame/-mann og ustabil. Kven veit? Ikkje lett med sånne kompliserte utrekningar. Lenge sidan eg har hatt matte no...